torsdag den 12. maj 2016

Stemmerepræsentanternes opgaver

Hvilke opgaver har en stemmerepæsentant?
  • Overordnet set at være repræsentant for stemmegruppen som helhed og dens individuelle medlemmer overfor bestyrelsen, Nenia og andre stemmegrupper.
  • Tage imod afbud (inkl. orlov) og føre fravær på egen afkrydsningsliste. De fælles afkrydsningslister udfyldes primært af stemmegruppens medlemmer selv, men stemmerepræsentanten sørger for overensstemmelse ind imellem.
  • Tage hensynsfuld kontakt til medlemmer af stemmegruppen, hvis der er fravær uden afbud.
  • På opfordring fra Nenia meddele antal formodede deltagere til koncerter (evt. spørge medlemmerne af stemmegruppen, hvis der er uklarhed).
  • Tage imod dispensationsansøgninger og videregive dem til Nenia. Eventuelt drøfte ansøgningen med Nenia, hvis hun beder om det. I sidste ende er det dog Nenias afgørelse.
  • Sørge for, at nye sangere føler sig velkomne både før optagelsesprøven og efter. I den forbindelse også besvare spørgsmål og forsøge at informere om, hvad der er værd at vide som ny sanger, f.eks.:
    • Hvordan strukturen overordnet set er i koret, herunder stemmerepræsentantordningen.
    • Hvordan rutinerne er ved koncerter (især opmærksomhed på påklædningen, som kan være svær at leve op til med en uges varsel).
    • At det er vigtigt at læse korkulturen, selvom det kan være overvældende meget information.
  • Deltage i og synge kvartet til optagelses- og vedligeholdelsesprøver.
  • Stå for opstillingen til koncerter ud fra Nenias anvisninger og så vidt muligt med hensyntagen til eventuelle ønsker i stemmegruppen.
  • En af de otte stemmerepræsentanter står for at styre ind- og udgang til koncerterne.
  • Deltage i det årlige møde med de andre stemmerepræsentanter, bestyrelsen og Nenia, hvor der drøftes status i de enkelte stemmegrupper og sager, der vedrører alle parter.
  • Forud for stemmerepræsentantmødet spørge medlemmerne af stemmegruppen, om der er noget, der ønskes bragt op på mødet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar